Beskrivelse
Island Terroir Gin 2019 – Premium Dry Gin
Ventetiden er ovre. Endelig kan du få en Bornholmsk Gin. Med ISLAND TERROIR GIN fra Østersøens Brænderi har Bornholm endelig fået sin helt egen gin. Det er en klassisk Dry Gin, som dog har et lækkert bornholmsk twist. Den kan blive din til kun 435,- inklusiv levering. Og finder du den billigere, så matcher vi prisen!
Rejsen mod PREMIUM DRY GIN startede helt tilbage i 2007, hvor ideen om en bornholmsk gin første gang blev født. Her gik manden bag – Martin Kofoed – en tur på Bornholm og det slog ham at der var en masse fantastiske ingredienser, som kunne give en unik bornholmsk gin. Flere års eksperimenter og hårdt arbejde førte frem til hans første gin.
Magien foregår i et lille i Torvehallerne i Rønne. Her har Martin Kofod indrettet et af Danmarks mindste destillerier og her fremtryller han den lækre PREMIUM DRY GIN – alt er selvfølgelig 100% håndlavet. Og den lækre gin er meget eksklusiv – der laves nemlig kun to årlige batch på hver cirka 450 flasker. Alle flasker er nummeret med både flaske- batchnummer og årgang.
Der indgår i alt 10 botanicals i ginnen – og de fleste er sanket lokalt af Martin selv. Derfor har han også valgt navnet ISLAND TERROIR GIN – for at fremhæve det bornholmske element.
Alle ingredienserne udblødes i et destillat lavet på melasse, dette er valgt fordi det bevarer en sødme i ginnen og lader de florale noter træde flot frem. Martin har desuden valgt at bruge en ret stor mængde botanicals i sin bornholmske gin – men tilgengæld kører han en ret lav temperatur under destillering. Derved får han en klar gin helt uden slør, men samtidig masser af smag fra botanicalsene.
Bemærk at flasken indeholder 0,5 liter bornholmsk gin på 42% alc. Vi har også deres unikke Premium Rabarbergin og Morbærlikør, samt den helt nye Gin Bornholm.
Island Terroir Gin Smagsnoter:
Farve: Krystalklar
Næse: Meget traditionel og ret lang. Enebærrene står klart i forgrunden sammen med koriander. Men lyse noter af syrlige havtorn og æbler træder også frem.
Smag: Enebær er gavmildt til stede, men den skubbes hurtigt lidt i baggrunden af syrlige og sødmefulde noter. Æbler og havtorn giver en frisk syrlighed og derudover er der også masser af sødme tilstede.
Lyngen giver en interessant fylde til ginnen og en distinkt bitterhed.
Tekstur: Let blød og fedmefuld.
Eftersmag: Ret varm og lang. Klart domineret af enebær, som sammen med koriander giver en tør fylde. Havtorn og æble er mere tilbagetrukket, men man fornemmer lette lyse strejf. Noter af sort peber giver en varm og krydret afslutning.
Mikses Med: Med sin klassiske stil går den godt til de fleste tonic vand. For et ekstra frisk strejf anbefaler vi at du garnerer med havtorn eller en skive æble.
Premium Dry Gin fra Østersøens Brænderi Botanicals:
Denne gin fra Bornholm er lavet på 10 botanicals – og de valgte botanicals er en interessant kombination af lokale bornholmske ingredienser og mere klassiske giningredienser.
De lokale bornholmske ginbotanicals er æble, lyng, hindbærblade og havtorn. De samles lokalt på bornholm og er særligt udvalgt for at komplimentere de klassiske dry gin botanicals. Eksempelvis er hindbærbladene valgt fordi de komplimenterer lakridsroden.
Udover de bornholmske ingredienser indgår der også enebær, koriander,angelikarod, citronskal, lakridsrod og sort peber.
Indtil videre er der kun produceret et batch, men ifølge Martin Kofoed vil smagen fra batch til batch komme til at variere lidt. Det skyldes at æblesorterne ændres efter årstiden og at han om vinteren er nød til at bruge forsne hindbærblade og lyng, mens han om sommeren har adgang til helt friske råvarer.