Beskrivelse
Roku Gin 43%
Det japanske destilleri Suntory forkæler os virkelig med ROKU GIN, som får sin fantastiske smag fra 6 unikke japanske botanicals. Der indgår både Sakurablomster og blade, Sanshopeber, Yuzuskal og to slags japansk te. De destilleres separat ligesom der også indgår 8 mere klassiske ingredienser. Resultatet er en unik japansk gin, som har en mild og floral gin, som har en let krydret herbal krop og masser af syrlighed fra Yuzuen. Bestil din flaske i dag til kun 259,- (Fri fragt fra 400) Og finder du den billigere matcher vi prisen!
Ikke nok med at alle ingredienserne til ROKU GIN destilleres separat, nej de destilleres også på forskellige typer af pot-stills. Destilleriet råder nemlig over 4 forskellige kedler – og hvilken der bruges afhænger af ingredienserne. Eksempelvis bliver de sarte kirsebærblomster vakuum-destilleret på en stålkedel, hvorimod eksempelvis Yuzu bliver destilleret på et “almindeligt” kobber pot-still. Det gøres for at får den bedst mulige smag ud af ingredienserne.
Vi er også nødt til at nævne den unikke, smukke og meget eksklusive sekskantede flaske. Den er virkelig fantastisk og den har smukt fanget ginnens japanske sjæl i en autentisk flaske, som også virker moderne og stilren. Der er kælet for detaljer med den flotte label som er lavet af washi-pabir. Og den smukke japanske kalligrafi sidder lige i skabet.
Det er på det japanske Suntory Destilleri at ROKU GIN kommer til verden. Destilleriet blev grundlagt i 1899, dengang under navnet Torii Shoten. Det gør det til en af Japans ældste spiritusproducenter og de værner om deres stolte historie og traditioner. Målet i 1899 var at få hele verden til at elske og drikke japansk alkohol. Deres første gin blev skabt helt tilbage i 1936 – og denne lange gintradition har de brugt til at forfine deres ROKU JAPANESE CRAFT GIN. Og det er endelig lykkedes dem at opfylde destilleriets mål – nemlig at få hele verden til at drikke deres gin.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter japansk gin på 43% alc.
Roku Gin Smagsnoter:
Farve: Krystalklar.
Næse: Ret frisk, mild og elegant. Der er en let floral sødme med klare blomsternoter. I næsen er der en let herbal fylde med noter af te, ingefær og enebær. Stjernen er dog Yuzuen, som giver en klar og tydelig friskhed med et lidt eksotisk udtryk.
Smag: Minder meget om næsen dog mere krydret og fyldig. Noter af enebær, ingefær, kardemomme og te giver en varm og let krydret herbal fylde. Der er dog også plads til sarte men klare florale noter. Der er også en dejlig frisk og syrlig smag af Yuzu til stede.
Tekstur: Fin og lys.
Eftersmag: Ret kompleks og rig. Der er stadig en tydelig krydret og klassisk ginnote, som dog følges af dejlige, blomstrede noter, ligesom syrligheden fra Yuzuen fortsætter med at være meget gavmild. De tydelige noter af te, som også kommer frem i eftersmagen, giver en behagelig og meget asiatisk tør fylde til ginnen.
Mikses Med: Før vi giver vores egne anbefalinger, vil jeg opfordre dig til at eksperimentere lidt selv. Det er nemlig en rigtig interessant gin at bruge i en G&T. Vi er selv glade for den sammen med Thomas Henry Tonic Water eller Imperdibile Dry Bitter Tonic – men enten noget citrusfrugt eller frisk ingefær som garnish.
Derudover er den slet ikke dum i hverken en Martini eller en Gin Fizz.
Roku Gin Botanicals:
Der indgår i alt 14 botanicals – som er delt op i japanske og traditionelle ingredienser.
De traditionelle ingredienser er: Enebær, Korianderfrø, Angelikarod, Angelikafrø, Kardemomme, Bitter Appelsinskal og Citronskal.
Og så de 6 fantastiske japanske botanicals:
Sakurablomst – På dansk kirsebærblomst. De smukke lyserøde blade har en sødlig og mild floral smag.
Sakurablade – Bladene fra kirsebærtræet har en herbal og nærmest salt, sprød smag.
Sencha te – Ret krydret og herbal og meget aromatisk.
Gyokuro te – Den har en blød og rund smag med en let sødme og nærmest tangagtige noter.
Sanshopeber – Krydret, aromatisk og dejlig stærk.
Yuzuskal – Denne citrusfrugt har en helt særlig smag, som ikke helt kan sammenlignes med andre citrusfrugter. Det bedste forsøg er nok at kalde det en ting mellem grape og lime rent smagsmæssigt. Den er fantastisk syrlig og mere aromatisk.