House of Elrick Navy Strength Gin 57% – 0,7 L

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. House of Elrick Navy Strength Gin 57% – 0,7 L

House of Elrick Navy Strength Gin 57% – 0,7 L

600.00 DKK

Vi har endelig fået fingre i den unikke Navy Strength udgave fra House of Elrick. Ligesom du kender den – bare meget mere af alt det gode. Smagen er intens og fyldig, men fantastisk smooth. Og den er stadig lavet med vanad fra Loch Ness! Den her vil du gerne smage!

Bestil i dag til kun 600,- inklusiv levering.

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

House of Elrick Navy Strength Gin

Vi har ventet rigtig længe på HOUSE OF ELRICK NAVY STRENGTH, som vi havde hørt så meget godt om. Og den lever op til det hele og mere til! Mere styrke giver nemlig også en mere intens smag. Så kunne du lide destilleriet dry gin, så vil du æææææælske den her. Den er nemlig lavet med de samme 8 botanicals og den bliver stadig lavet med vand fra den ikoniske Loch Ness sø. Og vi har skruet helt ned for prisen! Bestil din flaske i dag til kun 600,- inklusiv levering. Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen)

Selvom HOUSE OF ELRICK NAVY STRENGTH GIN altså er lavet med vand fra Loch Ness. Så er det den gin fra House of Elrick, som indeholder klart mindst vand fra Loch Ness søen. Der er nemlig kun vandindholdet til forskel fra destilleriets “almindelige” gin. Men med 57% alkohol er der jo bare mindre plads til vand i flasken!

Destilleriet har heldigvis valgt at bibeholde den smukke og meget elegante flaske, som er dekoreret med våbenskjold fra Elrick-slottet. Det er bare en flaske, som fanger øjet på den rigtig gode måde!

Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter navy strength gin på 57% alkohol. Vi har også deres almindelige Elrick Gin og deres unikke Elrick Old Tom Gin på lager til dig.

House of Elrick Navy Strength Gin Smagsnoter:

Farve: Helt klar.

Næse: Intens og ret kraftig. Vi får en aromatisk, floral sødme med noter af rosenblade og lyng, som sammen med syrlige noter af citron og lime giver en meget indbydende duft.

Smag: Ganske tydelige noter af enebær og en kraftig og frisk smag af aromatisk citrus giver en intens men mild fylde. Det følges af florale og herbale noter med strejf af roser og lyng. Den intense krop har en blød varme, som giver masser af kraft uden at ginnen fremstår krydret eller skarp.

Tekstur: Blød og meget rund.

Eftersmag: De florale noter er ikke forsvundet, men i den lange eftersmag kommer de krydrede noter fra både peber og fennikel væsentligt mere frem. De giver masser af varme, men der er stadig lyse citrusnoter til stede også.

Mikses Med: Der er masser af lækre G&T kombinationer med denne gin. Bare du ikke vælger de mest tørre varianter, så er du godt på vej. Prøv den eksempelvis med Gents Swiss Roots Tonic eller Franklin & Sons Indian Tonic. Garnér gerne med lyserøde peberkorn – det kan den godt tåle. Du kan også blive inspireret af destilleriets egne forslag, som du finder her.

House of Elrick Botanicals:

Den er som nævnt lavet på de samme 8 botanicals, som destilleriets “normale” gin.  Og ingredienserne er som følger:

Enebær, Korianderfrø, Angelicarod, Lyng, Lyserød Peber, Citronskal, Sød Fennikel og Rosenblade.

Menu