Beskrivelse
Masons Lavender Edition Gin
Her får du en absolut perle. MASONS LAVENDER EDITION GIN er aromatisk og let sødlig og helt igennem fantastisk. Denne LAVENDER EDITION blev lanceret i sommeren 2015 og blev hurtigt populær i sommerdrinks verden over. Den intense og aromatiske smag af lavendel gør sig fantastisk sammen med tonic eller andre miksere. Den giver en sart sødme og floral fylde, som du ikke finder andre steder.
Og så er historien bag ginnen også noget specielt. Rejsen mod MASONS LAVENDER GIN starter på et forladt værksted i den lille by Bedale i det nordlige Yorkshire. Her indrettede det ginfanatiske ægtepar Karl og Catherine Mason i 2013 et lille destilleri, hvor de begyndte at producere gin af lokale råvarer. De har to 300 liters kobberkedler, hvorpå de med håndkraft producerer virkelig lækker gin. Alt laves af parret selv – og man kan virkelig smage passionen.
Desværre er parret meget hemmelighedsfulde omkring hvilke botanicals de bruger til MASONS LAVENDER EDITION GIN – men der er selvfølgelig masser af dejlig lavendel i!
MASONS LAVENDER EDITION GIN bliver håndlavet i små batches på 275 flasker. Det foregår på en 300 liters kobberkedel, som ægteparret har døbt Steve. De hemmelige botanicals udblødes natten over før de destilleres efter single-shot metoden. Til sidst blender ginnen ned til 42% alkohol med krystalklart Harrogate Kildevand. En ny sommerklassiker er født.
Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter lavendelgin på 42% alkohol. Vi har også den klassiske Masons Dry Gin og deres Yorkshire Tea Gin på lager – og vores søsterside PureVodka har destilleriets lækre Masons Yorkshire Vodka på lager.
Masons Lavender Edition Gin Smagsnoter:
Farve: Krystalklar
Næse: Intens, frisk og aromatisk. Floratle noter fra lavendel er mest dominerende, men enebær og anis træder også frem med en varme og styrke.
Smag: Ginnen lever til fulde op til sit navn, da lavendel er den dominerende smag. Men sin aromatiske og sarte sødme, giver den en fantastisk mild og sart krop til ginnen. Enebær og varme noter af fenikkel træder også frem, men uden at overdøve lavendelen.
Tekstur: Let olieret og ren.
Eftersmag: Lavendelen giver en tør sødme, som langsomt bliver varmere. Den slutter af med mere krydrede noter af anis og peber, samt lette noter af cirtus.
Mikses med: Med sit søde, og let tørre, udtryk har denne gin rigtig godt af at blive mikset med en syrlig Tonic. Vi anbefaler den derfor sammen 1724 Tonic Water eller Fever Tree – så får du en lækker sommeragtig G&T som nok skal tage kegler. Garner med limeskal eller frisk rabarber.
Masons Lavender Gin Botanicals:
Som med deres andre gins afslører destilleriet ikke en eneste af deres botanicals, derfor er der ikke meget vi kan skrive her. Men det er selvfølgelig klart at der er enebær og lavendel i. Men resten må I gætte eller smage jer frem til.
Som alle produkter fra Masons Destilleriet har MASONS LAVENDER GIN vundet et hav af priser og udmærkelser. Bland andet har den vundet guld ved både The Gin Masters i 2017 og World Gin Awards 2017