Siwu Nordisk Citrus Gin Limited Edition

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. Siwu Nordisk Citrus Gin Limited Edition

Siwu Nordisk Citrus Gin Limited Edition

349.00 kr.

Du skal skynde dig, hvis du skal have fingre i den unikke Limited Edition Gin fra Siwu Destilleri. De har kun lavet 365 flasker af deres Nordisk Citrus Gin – som er noget så unikt, som en citruspræget gin helt uden citrusfrugter! Den indeholder bland andet umodne jordbær, grønne stikkelsbær og jernurt. Den vil du gerne smage, ikke?

Bestil til kun 349,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

Siwu Nordisk Citrus Gin

Her får du den ultraeksklusive SIWU NORDISK CITRUS LIMITED EDITION GIN fra danske SIWU DISTILLERY. Siwu Nordisk GinDen unikke og meget nordiske gin bliver kun lavet en gang! Et eneste batch på blot 365 flasker er alt der bliver lavet. Det her er altså definitionen på en eksklusiv Limited Edition Gin! Med kun 365 flasker til salg er den allerede udsolgt fra destilleriet inden den blev lanceret – så du skal ikke vente for længe, hvis du vil smage denne skønhed! Overvej endelig også at købe 2 styk! Det vil du ikke fortryde. Bestil i dag til kun 349,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen)

De to michelinkokke Nikolai Sivgaard og Jonas Wulff, som står bag SIWU GIN elsker at eksperimentere med smage, råvarer og kombinationer. Derfor har de besluttet sig for at lave en række limited edition gin, hvor den får fuld knald på ALTING – dog altid med fokus på sæsonens råvarer og særlige smagsindtryk. Og deres unikke og eksperimenterende gin laves kun en eneste gang hver! Det er vildt!

SIWU NORDISK CITRUS GIN er den første Limited Edition Gin fra Siwu. Den er inspireret af det dejlige danske forår – med sin milde grønne og friske dufte. Og derfor skulle det være en dansk udgave af en citrus-gin.

Men hvordan laver man en citruspræget gin uden citrusfrufter? Svaret gemmer sig faktisk i den danske natur – det krævede blot to ginelskende michelinkokke for at finde dem frem. Og det er altså nogle helt unikke ingredienser, som de har fundet frem til.

SIWU NORDISK CITRUS indeholder altså ikke citrus og får istedet sin friske smag fra blandt andet umodne jorbær, grønne stikkelsbær, jernurt, appelsintagetes og citrontimian. Det giver en helt unik syre og ginnen er vanvittigt sprød!

Som altid med produkter fra SIWU DISTILLERY så er der tale om 100% håndværk, hvor alt laves fra bunden. De to kokke laver endda selv det bygdestillat, som de forskellige botanicals udblødes i. Det hele foregår på et lille distiller i i Kastrup og deres Limited Edition Gin er som nævnt kun lavet i et eneste batch på blot 365 flasker! Hver og en er naturligvis individuelt nummereret.

Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter limited edition nordisk gin på varme 47% alkohol.. Vi kan naturligvis også friste dig med den klassiske Siwu Premium Gin og den helt nye Siwu Hybenrosegin.

Siwu Nordisk Citrus Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar.

Næse: Frisk og sprød på en helt unik måde. De mild enebær får følge af en umiskendelig forårsagtig duft, hvor de unikke råvarer er svære at skelne fra hinanden.

Smag: Man fornemmer straks den unikke syre fra de grønne jordbær – de spiller smukt sammen med de florale noget fra appelsintagates og citrontimianens friske fylde. Enebær og granskud giver en sprød varme, som følges af bygmaltens runde fylde. Det er en unik og kompleks gin med en distinkt og lækker friskhed.

Tekstur: Meget blød og megt rund.

Eftersmag: Stadig unik og frisk. De citrusprægede og meget sprøde noter af granskud, umodne jordbær og stikkelsbær giver udover syre også en mild bittersødme, som virkelig fungerer godt som afslutning!

Mikses Med: Vi har to helt klare og næsten ligeværdige favoritter. Prøv den med Fever Tree Mediterranean Tonic (den kan også byttes ud med Imperdibile Wild Botanical) og med frisk citrusskal som garnish. En mindst ligeså god (men meget mere frisk) G&T får du ved at mikse den med Fever Tree Elderflower Tonic – det spiller også rigtig godt!

Siwu Limited Edition Nordisk Citrus Botanicals:

Den unikke opskrift indeholder disse ingredienser:

Enebær, Stikkelsbær, Umodne jordbær, Granskud, Jernurt, Appelsintagetes og Citrontimian

Menu