Kalas Rabarber Gin 38% – 0,5 Liter

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Signatur Botanical
  5. Kalas Rabarber Gin 38% – 0,5 Liter

Kalas Rabarber Gin 38% – 0,5 Liter

350.00 kr.

Hvad får man når man tager en prisvindende gin og lader lækre, danske rabarber trække i den i en måneds tid? Svaret er en Rabarbgin i verdensklasse – og netop det er Kalas Rabarber Gin. Den er lækker, naturlig og 100% dansk!

Bestil din flaske i dag til kun 350,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Ikke på lager

Beskrivelse

Kalas Rabarber Gin

For os er dansk sommer lig med rabarber – og rabarber er lig med KALAS RABARBER GIN. Eller det er i hvertfaldKalas Rabarbergin blevet en af vores foretrukne metoder til at få dækket indtaget af rabarber på. Den lækre og 100% danske gin giver os nemlig alt det bedste fra rabarberen – syrlighed, sødme og liv – kombineret med prisvindende alsisk gin. Nyd den rent, med tonic eller i cocktails – den kan det hele. Bestil din flaske i dag til kun 350,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen)

Det er virkelig en fest at nyde denne gin – og det er hele ideen med den. For KALAS betyder nemlig en overdådig fest. Så tag med os til fest og prøv denne gin.

KALAS RABARBERGIN er baseret på producentens egen Kalas Destilleret Gin, som har vundet flotte internationale priser for sin smag. Og her bliver smagen og ginnen altså forfinet yderligere. Og det er selvfølgelig med rabarber. Og de er selvfølgelig dyrket på Als, nær destilleriet. De friske rabarber for lov til at trække i ginnen i cirka en måned og på den tid giver de altså masser af smag og farve til ginnen.

Hele produktionen foregår på Destilleriet Als – en af de nye stjerner på den danske ginhimmel. Udover rigtig lækre og spændende gin laver de faktisk også whisky.

Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter rabarbergin på 38% alkohol. Og bemærk at der kan forekomme naturligt bundfald. Se i øvrigt alle vores spændende gin fra Destilleriet Als.

Kalas Rabarbergin Smagsnoter:

Farve: Svær at beskrive. Den er gylden orange – eller måske koralfarvet. Du må selv finde ud af, hvad du vil kalde den. Men smuk er den!

Næse: Først frisk og let med syrlighed fra både rabarber og citrus. Duften bliver tungere og sødere med klare noter af rabarber.

Smag: Smagen minder meget om duften. Først masser af syrlighed og naturlige, gavmilde noter af rabarber. Dog er der en fyldig krop, hvor man tydeligt fornemmer og smager enebærrene.

Tekstur: Blød og rund.

Eftersmag: Stadig blød rund og lækker med en lidt kraftigere og nærmest tung sødme, som hjælpes let på vej af sarte toner af enebær og kardemomme.

Mikses Med: For det første er den rigtig god med tonic, hvor du kan tage den i lidt forskellige retninger. Du kan vælge en klassisk og mild tonic som Oh-Deer Tonic Water, som lader ginnen tale selv. Du kan også tage den i en mere syrlig retning med eksempelvis 1724 Tonic Water – det er også godt. Du kan selvfølgelig også gå hele vejen og vælge en rabarbertonic som Oh-Deer Rhubarb Tonic. Valget er dit!

Botanicals:

Den er som nævnt baseret på destilleriets “almindelige” gin, som er lavet med disse 5 ingredienser:

Kamille, Kardemomme, Enebær og to slags citrusfrugt.

Dertil kommer altså så også de lokale, alsiske rabarber!

Menu