ELG Sloe Gin 33% – 0,5 Liter (2020 Edition)

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Sloe Gin / Slåengin
  5. ELG Sloe Gin 33% – 0,5 Liter (2020 Edition)
SPAR 7%

ELG Sloe Gin 33% – 0,5 Liter (2020 Edition)

345.00 DKK 320.00 DKK

Så er årets batch af ELG Sloe Gin endelig klar til salg. Skal du smage den eksklusive og lækre slåengin, så vent ikke for længe. Danske slåenbær har i 6 måneder ligget og givet smag til den prisvindende Elg No. 1 Gin. Det er lækkert med lækkert på!

Bestil til kun 345,- (Fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

ELG Sloe Gin

Nu er den klar! ELG SLOE GIN, som kun laves én gang om året. Og vi kan med stolthed præsentere deres 2020ELG Slåengin Sloe Edition – og den er mindst lige så lækker som sidste år! Den er luksuriøs og fyldig! Den kan nydes rent – særligt i den kolde tid – men du kan også mikse den med en floral tonic eller med en lemon tonic. Du får frie hænder til spændende ELG-sperimenter! Bestil din flaske til kun 345,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen)

Vi elsker slåengin hele året – men særligt vinter og sommer elsker vi det. Om vinteren fordi den er hyggelig, blød og varm. Om sommeren mikset med en lemon tonic fordi det er sommeragtigt og bare lækkert. Og vi vil også anbefale dig at prøve en slåengin. Og hvorfor ikke en dansk en? Og hvorfor ikke lade dig friste af Henrik Elsner fra Stone Grange Distillery.

ELG SLOE GIN er baseret på den internationalt prisvindende ELG No. 1 Gin, som er lavet med blot 3 ingredienser – gulerødder, korianderfrø og enebær.

Ikke så overraskende indgår der også slåenbær i ELG SLÅENGIN – masser af slåenbær. Faktisk bruger Master Distiller Henrik Elsner hele 400 gram slåen til en færdig flaske gin!

Slåenbærrene plukkes i den nordsjællandske natur, så snart bærrene har fået den første nattefrost. Herefter får de lov til at udbløde i ELG No. 1 Gin i hele 6 måneder! Og til sidst afsluttes ginnen med en smule dansk sukker – det skaber perfekt balance i smagen!

Produktionen af ELG SLOE finder sted på det lille Stone Grange Destilleri i Nordsjælland. Her svinger Master Distiller Henrik Elsner taktstokken – og det gør han så godt, at mange af hans gin har vundet internationale udmærkelser!

Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter dansk slåengin på 33% alkohol. Lad dig endelig også friste af vores utroligt store udvalg af ELG Gin fra Stone Grange Distillery.

ELG Slåengin Smagsnoter:

Farve: Mørk, rubinrød.

Næse: Rige og dybe noter af kirsebær og slåen giver en fyldig og rund sødme med god bund i.

Smag: Straks forkæler slåenbærrene os med en blød fylde, hvor toner af kirsebær giver en rig bittersødme. Strejf af citrus og ginnens lette og lyse karakter bryder godt med de dybe noter. Langsomt bliver sødmen tydeligere og mere dyb og fyldig.

Tekstur: Fløjlsblød.

Eftersmag: Det er fortsat slåenbærrene der forkæler os med en rig bittersødme, men ginnens sprøde karakter træder også dejligt frem. Det giver en velbalanceret afslutning på en rig ginoplevelse.

Mikses Med: Den er så god at nyde rent – med eller uden is. Du kan dog også sagtens mikse den med tonic – vælg enten en floral tonic – Vi anbefaler Oh Deer Botanical Tonic! Eller prøv den med Franklin & Sons Lemon Tonic eller Imperdibile Fancy Bergamotto Tonic – så får du en helt unik og sommeragtig, frisk G&T.

ELG Sloe Gin Botanicals:

Det bliver et dejligt simpelt og kort afsnit – der indgår nemlig kun 4 ingredienser i den!

Slåenbær, Enebær, Korianderfrø og Gulerødder.

Menu