Imperdibile Fancy Bergamotto Tonic Water

  1. Forside
  2. Shop
  3. Til Baren
  4. Miksere
  5. Imperdibile Fancy Bergamotto Tonic Water

Imperdibile Fancy Bergamotto Tonic Water

20.00 DKK

Bergamotten er kendt som det grønne guld i Calabrien – og med Imperdibile Fancy Bergamotto Tonic er det grønne guld forvandlet til flydende velsmag. Det er en lækker frisk tonic, som har en meget interessant og aromatisk bitterhed. Perfekt når du skal lave G&T’er.

Bestil i dag til kun 20,- pr. flaske. (Vi har fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Ikke på lager

Beskrivelse

Imperdibile Fancy Bergamotto Tonic

Det er Calabriens guld, der giver sjæl og smag til den lækre IMPERDIBILE FANCY BERGAMOTTO TONIC, somImperdibile Bergamotto Tonic virkelig imponerer med sin intense og meget velbalancerede smag. Bergamotten giver fantastiske syrlige noter, som bliver nærmest bitre i deres friskhed. Det er vanvittigt interessant og det bliver kun bedre når du mikser den med ed af vores premium gin. Det er en unik flaske, som du bestemt bør prøve. Bestil din tonic i dag til kun 20,- pr. stk. (Vi har fri fragt fra 400,- Og vi giver altid prisgaranti)

I det sydlige Italien ligger regionen Calabrien, som er kendt for sine smukke strande og sine mange citrusfrugter, som takket være det varme klima stortrives der. Og alle i Italien ved at de bedste bergamotter kommer fra Calabrien, hvor det da også er en stor eksportvare. Derfor kaldes de også i folkemunde for det grønne guld. Bergamotte er en citrusfrugt, som aldrig rigtigt er blevet populær i Danmark. Den har en utrolig intens og aromatisk duft af citron, men den besidder samtidig en udpræget bitterhed. Den har været en populær ingrediens i parfumer i århundreder – og nu er den klar til at vise, hvad den kan i en tonic.

Grunden til at vi synes, at du skal vide alt dette er jo fordi bergamotte er det som gør IMPERDIBILE FANCY BERGAMOTTO TONIC til noget helt særligt. For den syre og friskhed, som citrusfrugten giver er virkelig helt unik. Den er nærmest eksplosiv i sin friskhed, men rummer også en meget aromatisk og meget interessant bitterhed. Det giver en perfekt balance i smagen, som er med til at gøre den så god i en G&T. Og den lever til fulde op til navnet IMPERDIBILE, som betyder unmissable – så gå ikke glip af den.

Det er dog ikke i Calabrien at tonicen bliver produceret. Det foregår i stedet noget længere nordpå – i Lombardiet. Der ligger Fava Bibite, som i over 50 år har været en af Italiens førende producenter af premium sodavand og miksere.

Bemærk at en sådan flaske rummer 200 ml bergamottetonic – og så har vi også disse lækre varianter fra Imperdibile på lager til dig: Wild Botanical Tonic, Dry Bitter Tonic, Superior Italian Tonic og Oak Wood Tonic.

Imperdibile Bergamotto Tonic Smagsnoter:

Farve: Let uklar med et gyldent skær.

Næse: Meget frisk og let syrlig – og så er der en mild men umiskendelig bitterhed, som minder lidt om let umoden grapefrugt.

Smag: Først får vi en intens og nærmest parfumeret citrussmag, som har en intens aromatisk fylde. Langsomt vokser der en interessant bitterhed frem, som går godt i spænd med syren.

Eftersmag: Her mildnes bitterheden igen og tonicen fremstår mere aromatisk og friske. En meget vellykket lille sag.

Mikses Med: Du kan både lege med den i cocktails, G&T’er eller drikker den rent. Når det gælder G&T vil vi anbefale at prøve den med The Gin Factory Rosemary Gin eller Garden Shed Gin. Desuden vil vi nævne, at producenten selv anbefaler at prøve den med Moletto Gin garneret med ingefær, tomater og rosmarin.

Menu