Sabatini Gin 41,3% i Gaveæske

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. Sabatini Gin 41,3% i Gaveæske

Sabatini Gin 41,3% i Gaveæske

375.00 DKK

Smag på Toscana med Sabatini Gin, som er lavet på 9 middelhavsbotanicals, der alle er dyrket i Toscana. Du får en floral gin med et grønt strejf. Den giver dig en fantastisk forfriskende og lækker Gin & Tonic. Hos os får du denne perle til DK’s bedste pris.

Bestil din flaske i dag til kun 375,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Alc: 41,3 %

Indhold: o,7 Liter

Land: Italien/England

Type: London Dry Gin

Destilleri: Thames Destilleri

Læs meget mere længere nede.

På lager

Varenummer (SKU): 180101 Kategorier: , , ,

Beskrivelse

Sabatini Gin 41,3%

Smag på Toscana med SABATINI GIN, som er lavet på 9 botanicals, som selvfølgelig alle er dyrket i Toscana.Sabatini Gin Bland andet timian, olivenblade, salvie, lavendel og citronverbena giver denne gin en unik middelhavssmag. Vi er helt forelskede i denne gin, som giver en frisk og forførende G&T. Familien bag har en passion for spiritus og Toscana og med SABATINI GIN kombineres disse to ting på smukkeste måde. Desuden pynter den smukke grønne flaske i ethvert hjem.

Det er familien Sabatini, som står bag denne toscanske perle. Familien har i 4 generationer beskæftiget sig med vin og spiritus, så det er helt naturligt at de fortsætter med det. Med deres dybe rødder i Toscana var det vigtigt at deres hjemregion skulle spille hovedrollen.

Fra deres familieejendom har de samlet og smagt på utallige urter og planter før de fandt de 9 botanicals, som skaber SABATINI GIN. Kombinationen af timian, olivenblade, salvie, citronverbena, lavendel, fennikel, koriander, orrisrod og enebær giver denne gin en unik, frisk og grøn smag. De har fanget essensen af Toscana!

Drømmen om en gin baseret på Toscanas smage førte familien til London, hvor de på Thames Destillery fandt en værdig partner. De italienske botanicals fragtes til England, hvor de destilleres under opsyn af Charles Maxwell. De præcise detaljer omkring produktionen holder destilleriet tæt til kroppen.

Den smukke SABATINI GIN flaske er ligeledes inspireret af det toscanske landskab, og den forførende flasker skiller sig smukt ud fra andre på markedet.

Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter gin på 41,3% alkohol.

Sabatini Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar.

Næse: Enebærrene er tydelige men giver også plads til herbale aromaer og noter af oliven, timian og citronverbena.

Smag: De toscanske botanicals giver en grøn og frisk aroma med dybe herbale noter. En ret kompleks og meget lækker smag.

Tekstur: Clean og sprød.

Eftersmag: De dominerende enebær fortsætter med de dybe herbale noter. Oliven og timian er stadig gavmildt tilstede med dybe og aromatiske noter.

Mikses Med: Med sin komplekse og aromatiske karakter giver den en fantastisk G&T sammen med eksempelvis Gents Tonic – gerne garneret med rosmarin eller

Sabatini Gin Botanicals:

Den lækre smag kommer fra 9 botanicals, som selvfølgelig alle sammen er dyrket i Toscana. Størstedelen er hentet fra Sabatinis egen jord. De 9 toscanske botanicals er de klassiske EnebærKorianderfrø og Orrisrod. Derudover er der de mere rendyrkede italienske:

Olivenblade – Oliventræet er selve symbolet for middelhavet og Sabatini udvinder et ekstrakt fra bladene. Det giver ginnen en unik dybde, en fedmefyldt tekstur og et klart italiensk strejf.

Timian – Den klassiske smag af middelhavet, som bidrager med let krydrede florale noter og en fin syrlighed.

Salvie – En klassisk middelhavsingrediens, som giver ginnen florale noter samt en let, tør bitterhed.

Citronverbena – Denne fantastiske krydderurt giver ginnen en klar citrusnote, men med flere florale aromaer end almindelige citroner.

Lavendel – Den smukke og meget aromatiske plante giver en unik sødme, samt dybe noter til ginnen.

Vild Fennikel – Der bruges både blomster og frø, hvilket giver en delikat og vild smag til ginnen.

Menu