Beskrivelse
OMG Gin – Oh My Gin 45%
Smag en gin der får dig til at sige OH MY GIN! Køb OMG GIN og få en stor smagsoplevelse. Det er en klassisk London Dry Gin med et frisk twist. Med producenten Martin Zufaneks egne ord er der ingen hemmeligheder bag OMG GIN. Ingen hemmelig ingrediens, som kun kan plukkes af en jomfru ved fuldmåne. Ingen arvet opskrift fra en tiptipoldefar, der fik den af en munk. Det er bare en rendyrket og lækker gin som Martin Zufanek har kreeret! Og han står for alle produktionstrin – fra ide til færdig gin!
OMG GIN er lavet på 16 botanicals, som alle sammen dyrkes i Tjekkiet og størstedelen af dem på destilleriet egne marker. De har 14 hektarer, hvor de udelukkende dyrker forskellige urter. Det er relativt klassiske ingredienser, men med lindetræsblomster som en dominerende botanical. Tjekkiets nationaltræ spiller en passende hovedrolle for Tjekkiets bedste gin!
OH MY GIN destilleres på 200 liter store kobberkedler, hvor de 16 botanicals først udblødes i korndestillatet. Ginnen er ufiltreret, så straks efter destillering blendes den ned til 45% alc. Og så er den klar til dig!
OMG GIN bliver produceret af ZUFANEK destilleriet, som er et lille familiejet foretagende. De blev grundlagt i 2002 og har siden da skridt for skridt bevæget sig fremad. OH MY GIN blev lanceret i 2013 og blev hurtigt meget populær. I dag er det destilleriets største eksportsucces og den har vundet massevis af internationale priser for sin smag.
Bemærk at flasken indeholder 0,5 liter gin på 45% alkohol.
OMG GIN / Oh My Gin Smagsnoter:
Farve: Helt klar.
Næse: Enebær er den dominerende aroma, men indenunder kommer der også liflige florale noter frem, samt en syrlighed a’la grapefrugt eller citron.
Smag: Fyldig og rig med udpræget enebær og udpræget friskhed. Kornet giver en fin fylde, som lader de 16 botanicals træde frem. Særligt enebær, lindeblomster og citrusfrugter og melisse træder frem. Lavendel giver en floral sødme.
Tekstur: Let olieret.
Eftersmag: Mellemlang med en fin varme og en udpræget krydrethed. Enebær og pebernoter giver en lækker varm finish.
Mikses Med: Med sine tydelige enebærnoter
OMG GIN Botanicals:
Der indgår i alt 16 botanicals i denne gin, men Martin Zufanek afslører kun de 9 som er -Enebær, Koriander, Angelikarod, Mandel, Lavendel, Appelsinskal, Lindetræsblomster, Grains of Paradise og Citronmelisse. De giver en harmonisk smag med fine florale træk. Særligt lindeblomsterne spille en stor rolle for denne gins karakter, men også Kalmus og Grains of Paradise spiller fint ind.
Kalmus – Meget karakteristisk citronduft- og smag. Kan nærmest fremstå parfumeret i sin styrke.
Lindetræsblomster – De smukke hvide blomster har en stor floral sødme, samtidig med at de også har en næsten citruspræget friskhed.
Grains of Paradise (Guineapeber) – En ret krydret og kraftig pebernoter, som giver en fin dybde og styrke til ginnen.