Kirkjuvagr Arkh-Angell Storm Strength

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Navy Strength Gin
  5. Kirkjuvagr Arkh-Angell Storm Strength

Kirkjuvagr Arkh-Angell Storm Strength

430.00 kr.

Nu kan du prøve den lækre Navy Strength Gin fra Kirkjuvagr. Den samme opskrift og de samme botanicals – bare med 57% alkohol. Det giver en helt ny smagsoplevelse og en fantastisk varme.  KIRKJUVAGR ARKH-ANGELL STORM STRENGTH GIN er en fantastisk ny gin, som dine drinks vil elske. Den er udelukkende lavet på lokale botanicals fra Orkneyøerner og er helt sin egen. Smag, udtryk og historie er helt i top.

Bestil til kun 460,- inkl fragt.

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

Kirkjuvagr Arkh-Angell Storm Strength Gin

Vi har været på endnu et vikingetogt til Orkneyøerne og vi har noget helt særligt med hjem. KIRKJUVAGRKirkjuvagr Arkh-Angell Storm Strenght Gin ARKH-ANGELL STORM STRENGTH GIN. En super lækker Navy Strength Gin, som med sine 57 % alkohol virkelig giver en unik smagsoplevelse. ARKH-ANGELL ginnen er inspireret af øernes barske natur og mindet om vikingerne, som koloniserede øen. Få din flaske til kun 430,- inklusiv levering. Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen!

At destilleriet kalder deres gin for Storm Strength og ikke Navy Strength skyldes de mange rasende storme som hærger Orkneyøerne. De lokale indbyggere er vant til at stå imod dem, og med denne STORM STRENGTH GIN viser de deres respekt til havet og de søfarere som trodser det. Og så er det en gin, som kan varme dem, der har været udsat for stormens rasen.

Det er ægteparret Stephan and Aly Kemp, der har skabt denne unikke Orkney gin. De er begge født og opvokset på øerme, og har fundet inspiration fra øernes natur og historie. Ideen til en gin blev født, da de fik nys om en myte, der fortæller at vikingerne havde taget en særlig slags angelicarod med til øerne. Fra ide til gin var der ikke langt.

KIRKJUVAGR ARKH-ANGELL GIN er lavet på et hemmeligt antal botanicals, som bland andet tæller hjulkrone, klitrose, hybenrose, og byg. Og altså også den unikke Orkney-Angelicarod.

Vi ved dog at alle de anvendte botanicals er dyrket eller plukket vildt på Orkneyøerne. En stor del af dem i et interessant samarbejde med Agronomy Institute of the University of the Highlands and Islands, som ikke bare hjælper med at dyrke de særlige botanicals, men også har hjulpet med at finde frem de specielle Orkney-varianter.

Deres botanicals udblødes i et neutralt korndestillat, før de destilleres på et 100 liter Hoga-still lavet af kopper. Til sidst blendes ginnen ned til 57% alkohol. En voksen alkoholstyrke, som giver en fantastisk smag og varme.

Navnet KIRKJUVAGR ARKH-ANGELL GIN refererer til to ting. Først og fremmest til vikingernes oprindelige navn for byen Kirkwall, den største by på Orkneyøerne. Tilføjelsen ARKH-ANGELL er valgt, fordi Aly Kemps far, havde en fiskerbåd med det navn.

KIRKJUVAGR GIN bliver i dag også destilleret på Orkneyøerne. Ægtepparret bag  ginnen har nemlig fået opført et helt nyt destilleri, som selvfølgelig ligger i Kirkwall.

Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter gin på 57% alkohol. Og er en storm styrke gin for meget til dig, har vi selvfølgelig også den klassiske Orkney Gin Kirkjuvagr Gin og deres helt nye Beyla Old Tom Gin.

Kirkjuvagr Arkh-Angell Storm Strengt Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar

Næse: Fyldig med en mild sødme og et syrligt strejf af appelsin. Desuden en klar varme fra enebær og alkohol.

Smag: Den har en unik kompleksitet. Hybenrose, klitrose og hjulkrone træder frem med en fantastisk aromatisk og floral sødme, som fint kommer til udtryk gennem alkoholstyrken. Sødmen balanceres af varme noter af enebær og angelicarod, samt en nærmest mentolagtig friskhed.

Tekstur: Rig, olieret og fedmefuld.

Eftersmag: Eftersmagen er varm men relativt afdæmpet. De florale noter træder sammen med enebær tydeligt frem. Desuden giver koriander, sort peber og fennikel en fantastisk varme og styrke.

Mikses med: Den kan virkelig give liv, smag og kraft til en Gin & Tonic. Men sin fyldige smag kan den mikses med alle tonic, så bare slå dig løs med at eksperimentere.

Kirkjuvagr Orkney Gin Botanicals:

Producenterne vil ikke afsløre hvor mange eller hvilke botanicals der indgår i ginnen. Men de afslører heldigvis en række af deres særlige Orkney Botanicals, som er:

Angelicarod – En  helt klassisk og uundværlig giningrediens. Men har er der en særlig historie bag. En myte på øerne fortæller nemlig at det var  vikingerne, som bragte angelicaroden til Orkneyøerne. Den oprindelig sort gror stadig vildt på øerne.

Almindelig Hjulkrone – En smuk blomst med en frisk blå farve. Den tilfører ginnen en udpræget frisk og let sødlig smag. På grund af sin særlige smag er den i folkemunde blevet kaldt for agurkurt.

Berebyg – En særlig bygsort, som kun dyrkes på Orkneyøerne.

Klitrose – De smukke hvide blomster har en kraftig og let sødlig rosensmag, som tilfører lækre florale noter til ginnen.

Hybenrose –  Tilfører ginnen en velkend let parfumeret smag med sødlige noter.

Aroniabær – Et såkalt superbær med et stort indhold af vitaminer og antistoffer. Smagen er svær at beskrive, men giver en kompleks, dyb og sød fylde til ginnen.

Calamondin – En krydsning mellem appelsin og kumquat. Skallen er sød, mens resten af frugten er meget syrlig. I Storm Strength udgaven træder den endnu tydeligere frem.

Menu