Beskrivelse
Edinburgh Small Batch Gin 43%
Fra Skotlands hovedstad har vi hentet den fantastiske EDINBURGH SMALL BATCH GIN, som er en klassisk London Dry Gin med et skotsk twist. Den har en enebærdomineret smag med masser af syrlige noter. Den er lavet på klassiske botanicals, samt 3 særlige skotske ingredienser. Den er perfekt at nyde ren eller i en klassisk gincocktail.
EDINBURGH SMALL BATCH GIN er lavet på 14 botanicals bland andet skotske hasselnødder og morbær. Den blev lanceret i 2010 og den er inspireret af Edinburghs lange ginhistorie. I 1777 var der 8 lovlige destillerier og hele 400 ulovlige destillerier i byen. Og det der ikke blev drukket i selve byen, blev sejlet til London.
Folkene bag EDINBURGH GIN har respekt for byens ginhistorie og er klar til igen at gøre Edinburgh til gincentrum i Storbritannien. De har en meget moderne og nyskabende tilgang til deres produktion. For eksempel samarbejder de med Heriot-Wyatt Universitetet, som har en decideret gindestilleringsuddannelse!
EDINBURGH GIN bliver selvfølgelig produceret i Edinburgh – eller primært der. For i 2016 åbnede de et nyt og større destilleri for at kunne følge med efterspørgslen. Destilleri nummer to ligger i havnebyen Leith, som dog ligger meget nær Edinburgh – så helt snyd synes vi ikke at det er. Havnebyen er også kendt, som udskibningshavn for en stor del af den skotske ginproduktion. Så der er altså en rød tråd i det hele.
Produktionen foregår ved hjælp af håndkraft på copper stills – ofte med hjælp fra destilleristuderende fra byens universitet. Det hele foregår dog altid under nøje overvågning af Head Distiller David Wilkinson og Distillery Manager Finlay Nicol.
Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter gin på 43% alkohol. Vi har også den sprængfarlige Edinburgh Cannonball Gin 57,2%, den unikke Seaside Gin og den friske EG Hyldeblomstlikør på lager til dig.
Edinburgh Gin Smagsnoter:
Farve: Krystalklar.
Næse: Ret fyldig. En dominerende ”granduft” med noter af enebær og fyrretræ dominerer, men også lavendel og andre florale noter træder mildt frem med en let sødme.
Smag: Tydelig enebærnoter som også følges af varme noter af lakrids. Smagen bliver mere fyldig og hasselnødder, koriander og citrongræs. Også en sart sødme fra morbærrene og florale noter fra lavendelen spiller med.
Tekstur: Blød med en let cremet feel.
Eftersmag: Først ret tør og krydret. Til sidst kommer citrusfrugterne rigtig i spil og sammen med en let sødme slutter de ginnen meget behagelig af.
Mikses Med: Den kan gå til de fleste tonicvand, men vi foretrækker den med en mere mild og/eller syrlig variant. Prøv den med 1724 Tonic eller Thomas Henry Elderflower eller Thomas Henry Tonic. I alle tilfælde gerne garneret med appelsinskal.
Edinburgh Gin Botanicals:
Der indgår 14 botanicals i denne gin, men vi kender kun 8 af dem med sikkerhed.
Dem vi kender er: Enebær, Hasselnødder, Morbær, Lavendel, Fyrretræsnåle, Citrongræs, Appelsinskal og Limeskal.
Her skiller særligt to sig ud. Hasselnødder, som giver en fedme og let sødme til ginnen, og Morbær, som giver en syrlig sødme.
De resterende 6 botanicals må vi gætte os frem til. Vores bud er, at der også indgår koriander, orrisrod, lakrids og så måske skotsk marietidsel.