Old Tom Gin

Old Tom Gin

Viser alle 13 resultater

Old Tom Gin

Vi har håndplukket de lækreste flasker Old Tom Gin til dig. Og vi har ledt over hele verden og kan lige nu tilbyde dig 10 forskellige flasker Old Tom fra hele verden. Flere af dem finder du i øvrigt kun hos os. Det er en ginkategori, som endelig er ved at blive moderne igen. Og det betyder heldigvis også at det vrimler med nye lækre flasker. Vi prøver at følge med i markedet – men har vi overset en lækker flaske, så må du endelig give os et tip. Men vi er også stolte af vores nuværende udvalg og vi giver dig prisgaranti på det hele.

Opblomstringen af Old Tom Gin har medført at der virkelig bliver eksperimentere med grænserne for kategorien. Vi kan derfor både tilbyde dig lagrede Old Tom Gin og masser af andet spændende!

Kender du historien bag navnet?

Der findes flere forskellige myter her. Den mest fremtrædende handler om en kat. Under den engelske Gin Craze i 1800-tallet forsøgte regeringen at begrænse ginindtaget i landet. Og det medførte at der opstod mange smugbarer. Uden for disse hang der ofte et skilt med et billede af en “gammel” hankat ( på engelsk en tom-cat). Det var et tegn til kunder, om at de kunne få gin her.

Og Old Tom var den fremtrædende form for gin helt indtil slutningen af 1800-tallet. Og det skyldes faktisk at ginnen ikke var så god dengang, da destillerikunsten stadig havde sine begrænsninger. Derfor tilsatte man ofte sukker eller honning for at skjule den dårlige smag.

En anden forklaring på navnet er dog, at det skulle komme fra Thomas Chamberlain eller hans lærling Thomas Norris. De skulle efter sigende have opfundet denne gintype. Og derfor skulle navnet referer til en af dem.

Hvad er Old Tom Gin?

Det er en gintype, som er væsentligt sødere end den klassiske London Dry Gin. Samtidig er den dog tørrere end genever. Derfor er der også nogle, der kalder den for the missing link i ginevolutionen. Det er ofte en Dry Gin eller en London Dry Gin, som tilsættes en form for sødme. Ofte fra sukker eller honning, men eksempelvis bruges også mjødurt. Ofte bliver de også lagret på træfade.

Menu