Beskrivelse
Porters Gin
Det er 3 skotske bartendere, som står bag PORTERS GIN. Det er en gin, som er udtænkt i en bar og lavet til barer. Det er nemlig en enebærdomineret dry gin med masser af syre, som er fantastisk at bruge i alle former for drinks og cocktails. Det er en gin, som er nem at arbejde med og kan mikses på mange måder. Den er lavet med 12 botanicals, bland andet lyserøde peberkorn og buddhas hånd, som alle kolddestilleres . En fantastisk flaske at have i sit barskab.
Det er de tre bartendere og venner Ben Iravani, Alex Lawrence og Josh Rennie, der står bag PORTERS GIN. De driver sammen en succesfuld cocktailbar i Aberdeen – og de synes de manglede den perfekte gin. Og derfor fik de ideen til selv at lave den. I baren kælder indrette de et mikrodestilleri og byggede selv en kolddestilleringskedel. Her eksperimenterede de med at kolddestilleri utallige forskellige bær, planter, urter og rødder. De ville undersøge, hvilke smage der gik bedst med hinanden. Det tog mere end 3 år men i sidste enge gik eksperimenterne godt og PORTERS GIN kom til verden.
Der blev dog hurtigt for trængt i kælderen under baren. Derfor har de åbnet et nyt og større destilleri i Aberdeen og samtidig samarbejder de med G&J destilleriet i Warrington, England. G&J destillerer størstedelen af ingredienserne, hvorefter destillatet sendes til Aberdeen. Her blendes de med de tre venners egne destillatet af peberkorn, kassiabark og buddhas hånd. De sarte ingredienser kolddestilleres i en særligt konstruret vakuumkedel, for at bevarer deres smag og udtryk mest muligt.
PORTERS GIN blev lanceret i december 2015 og er altså en relativ ny gin. Og herhjemme er den helt ny – vi har været heldige at være en af de første butikker, som kan sælge den. Vi spår den her gin en stor fremtid herhjemme.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter gin på 41,5% alkohol.
Porters Gin Smagsnoter:
Farve: Krystalklar.
Næse: Enebærdomineret men også varme og let krydrede noter af kassiabark og peberkorn træder fint frem.
Smag: Først får vi en varm, sødlig og krydret smag med noter af bland andet peber, kanel. Den er dog klart sødlig i starten på trods af varmen. Så starter citruseksplosionen som virkelig er intens – den følges af tørre og varme noter af enebær.
Tekstur: Utrolig blød og rund.
Eftersmag: Fantastisk kombination af sprudlende friske citrusnoter og let krydrede og aromatisk pebernoter. Enebærrene tråder igen mere frem med noter af frisk fyrrenål.
Mikses Med: Hele ideen med ginnen er at den skal kunne bruges til mange forskellige ting i en bar. Derfor er den rigtig nem at mikse med særligt i klassiske drinks som G&T, Martini, Negroni og lignende.
Porters Gin Botanicals:
Denne opskrift består af 12 botanicals, som alle er kolddestilleret. Derved får den en klarere smag i den færdige gin. Producenterne bruger dette eksempel for at forklare fordelene ved kolddestillering. Hvad smager bedst? Kogt mynte eller frisk mynte?
De 12 botanicals er:
Enebær, Angelicarod, Mandler, Koriander, Lakrids, Citron, Appelsin, Buddha’s hand, Lyserøde Peberkorn, Orrisrod, Kassiabark og Kanel
Særligt Buddhas Hånd (Citrus medica var. sarcodactylis) er en sjælden ingrediens. Det er en gul citrusfrugt som har en helt speciel form. Det ligner fingre, deraf også navnet Buddhas hånd. Smagsmæssigt har den en utrolig aromatisk og speciel citrussmag, som giver meget mere karakter end en klassisk citron, hvilket også kommer tydeligt igennem i ginnen.