Beskrivelse
Hawthorns Gin
Vi er virkelig imponerede over HAWTHORNS GIN særligt når man tænker på prisen. Det er nemlig muligvis den bedste Value-for-Money Gin især når vi taler London Dry Gin. Du får en fantastisk klassisk og dejlig smag med denne gin, som både kan nydes rent og i en klassisk G&T med eksempelvis Fever Tree Tonic. Den her flaske bliver du med garanti ikke skuffet over. Det bevises bland andet af, at den tre år i træk har vundet guldmedalje ved San Francisco Spirits Awards. Bestil din flaske i dag til kun 240,- (Fri fragt fra 400) Og finder du den billigere, matcher vi prisen!
Og udover en fantastisk smag rummer HAWTORNS GIN også en virkelig interessant historie. Inspirationen og opskriften kommer nemlig fra Michael “Skip” Wallrock, som var kommandør i den britiske flåde under anden verdenskrig. Han deltog bland andet i D-dag, samt operationer i både middelhavet og stillehavet. Han blev sænket hele tre gange men overlevede krigen.
Alt dette vidste familien godt, men overraskelsen var stor da barnebarnet Will Turnage efter The Skips død i 2011 fik fat i hans gamle krigsdagbøger. Her kom det nemlig frem, at bedstefaderen lavede sin egen gin ud fra de ingredienser, som han fandt på sine mange rejser. Ginnen destillerede han på en lille kobberkedel, hvorefter han smuglede ginnen om bord til sine mænd.
Will havde 16 års erfaring fra spiritusbranchen og valgte derfor at genskabe sin bedstefars gin og sætte den i produktion. Og den laves stadig ud fra de gamle dagbogsoptegnelser.
Selve opskriften bag HAWTHORN’S GIN er ikke så overraskende ret klassisk. Der er tale om 10 botanicals, som stammer fra alle 4 verdenshjørner. Eksempelvis indgår der kanel fra Seychellerne, muskatnød fra Sri Lanka og Kassiabark fra Indonesien. De eksotiske ingredienser fandt “The Skip”, som nævnt da han sejlede i den engelske flåde under 2. verdenskrig.
De 10 ingredienser udblødes i et destillat lavet af engelsk hvede inden de redestilerres på et lille kobber pot-still.
Flasken har et ret specielt design – men det er virkelig veludført må vi sige. Og den maleri-agtige stil på etiketten passer rigtig godt til historien bag ginnen.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter london dry gin på 41% alkohol.
Hawthorns London Dry Gin Smagsnoter:
Farve: Helt klar.
Næse: Klassisk men også let krydret. Fine noter af tør enebær, varm og runde noter af angelikarod og lakrids og en dejlig lys syrlighed med noter af koriander og citron.
Smag: Meget klar og ren i smagen, som minder meget om næsen. Dog er friskheden blevet endnu tydeligere men den får også mere modstand af en varm og dyb krop med noter af orris- og angelikarod samt lakrids.
Tekstur: Lys og fin.
Eftersmag: Her får vi en fantastisk friskhed med et næsten mentolagtigt udtryk. Syren og friskheden følges af tørre grannoter fra enebærrene og en pebret krydrethed.
Mikses Med: Vi synes at en klassisk London Dry Gin som denne går bedst sammen med en klassisk tonic. Derfor anbefaler vi at mikse den med Fever Tree Indian Tonic Water – gerne garneret med laurbærblade eller endda en smule salt! Derudover er den nu også rigtig god sammen med Fever Tree Refreshingly Light Tonic.
Hawthorn’s Gin Botanicals:
Der indgår 10 botanicals, som er hentet fra alle 4 verdenshjørner. Generelt er det nogle ret klassiske ingredienser – men det er jo også en ret klassisk London Dry Gin, som der er tale om her. Men de 10 botanicals er:
Enebær, Angelikarod, Lakridsrod, Orrisrod, Citronskal, Appelsinskal, Kassiarbark, Kanel, Muskatnød og Korianderfrø.