Broken Bones Sloe Gin 29% – 0,5 Liter

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Sloe Gin / Slåengin
  5. Broken Bones Sloe Gin 29% – 0,5 Liter

Broken Bones Sloe Gin 29% – 0,5 Liter

450.00 kr.

Her får du en intens og lækker slåengin fra det prisvindende Broken Bones Distillery. Alkoholprocenten er ekstra høj og sukkerindholdet lavt – det giver en intens og kraftfuld smag. Den er super lækker rent, samt i cocktails. Og du finder den kun hos os!

Bestil til kun 450,- inklusiv levering.

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

Broken Bones Sloe Gin

Med BROKEN BONES SLOE GIN får du det slovenske destilleris første Limited Edition. De har valgt at prøve kræfter med en af de mest klassisk ginkategorier overhovedet – og de slipper mere end godt fra det. Slåenbærrene giver en intens og blød sødme med marcipanagtige noter – og den høje alkoholprocent og det lave sukkerindhold gør den kraftfuldt og meget aromatisk. Den laves i MEGET små batches og -den er fantastisk at drikke rent – og den er også rigtig lækker med en lemon tonic eller en god ginger beer. Der medfølger i øvrigt en flot gaveæske. Og du finder kun denne gin hos os! Bestil i dag til kun 450,- inklusiv levering!

BROKEN BONES SLÅENGIN er lavet ud fra destilleriets international prisvindende dry gin, som bland andet er lavet med slovenske enebær, lindeblomster og hybenrose. Den “færdige” gin tilsættes friske slåenbær, som får lov til at macerere i ginnen i flere måneder. Så tilsættes den en lille smule sukker inden den filtreres grundigt. Destilleriet har valgt at holde alkoholen højere end normalt og sukkerindholdet lavere – begge ting for at give en mere intens smagsoplevelse.

Broken Bones Distillery har lovet os mange flere spændende single batch limited edition gin. De har nemlig – med egne ord – et mål om at udforske grænserne for ginkategorien. De er startet klassisk med en slåengin, men hvem ved hvad det næste bliver. Vi skal nok holde vores sortiment helt up-to-date!

Bemærk at flasken indeholder 0,5 liter slåengin på 30,5% alkohol. Se alle de unikke Broken Bones Gin her.

Broken Bones Slåengin Smagsnoter:

Farve: Mørkerød.

Næse: Allerede i duften fornemmer man en intens fylde fra slåenbærrene, som først og fremmest giver en rig og dyb sødme med blommeagtige noter, samt florale strejf af hybenrose.

Smag: Fyldig, blød, rund og intens. De modne slåen giver masser af fløjlsblød og intens sødme med dybe, frugtige noter. Der er plads til florale strejf, samt skær af citrus.

Tekstur: Meget blød og rund.

Eftersmag: Den er lang og blød. Udover den dybe sødme kommer de bitre mandelnoter mere frem her og de giver sammen med strejf af enebær en dejlig, tør varme.

Mikses Med: Først og fremmest egner den sig jo til at blive nydt rent – eventuelt over is. Men prøv den også i en Sloe Gin Mule, hvor vi anbefaler at mikse den med Oh-Deer Ginger Beer. Eller prøv den sammen med Franklin & Sons Lemon Tonic over masser af is.

Broken Bones Sloe Gin Botanicals:

Som nævnt er deres slåengin baseret på den prisvindende London Dry Gin, som er lavet på disse ingredienser:

Enebær, Hybenrose, Lindeblomst, Koriander, Kardemomme, Lakridsrod, Orrisrod, Angelikarod og Citronskal, samt yderligere et par hemmelige ingredienser, som dog ikke afsløres.

Menu