Beskrivelse
Windspiel Barrel Aged Vodka
Vi er vilde med de mange lækre Windspiel Gin – og derfor måtte vi også bare have WINDSPIEL BARREL AGED VODKA hjem. For selvom vi er ginnørder, så kan vi ikke stå for en så lækker vodka. De tyskere kan altså bare trylle, når det gælder spiritus! Og der er også kræset for alle detaljer i deres eksklusive og unikke lagrede vodka. Det er uden tvivl den bedste lagrede vodka, der nogensinde er lavet – sådan er det bare! Skal du smage? Bestil din flaske i dag til kun 425,- inkl. levering – og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen til dig!
Vodka er godt – men lagret vodka er ekstra godt! Det er i hvertfald tanken bag WINDSPIEL BARREL AGED POTATO VODKA. De har kreeret en fantastisk lækker kartoffelvodka, som forfines ved en ganske særlig lagring. Den færdigdestillerede vodka kommer nemlig på fade lavet af asketræ – og det giver en unik smag.
Vodkaen får en unik blødhed og fedme med lækre og aromatiske noter af karamel og asketræ. Det smager intet mindre end himmelsk! Og den skal næsten nydes rent eller on the rocks!
Hos Windspiel Manufaktur laver de masser af lækre spiritusser, som alle er baseret på kartofler. Derfor dyrker de også masser af kartofler – men kun den fineste sort bliver brugt til WINDSPIEL VODKA. Det drejer sig om den kartoffelsort der hedder Pirol – den indeholder nemlig særlig meget stivelse, hvilket giver masser af god smag til vodkaen.
Kartoflerne destilleres tre gange før den over et par måneder lagres på de førnævnte fade af asketræ.
Bemærk, at flasken indeholder 0,5 liter lagret vodka på 42% alkohol. Se hele vores store udvalg af Windspiel Gin lige her. Og husk, at du altid får prisgaranti på dem alle!
Windspiel Barrel Aged Potato Vodka Smagsnoter:
Farve: Lys gylden.
Næse: Mild og meget indbydende. Lette og syrlige noter af kartoffel og en unik blødhed og sødme fra lagringen fanger straks næsen.
Smag: Fyldig og luksuriøs smag med lyse, bløde og syrlige noter fra kartoffelvodkaen. Kropen bliver mere fyldig, varm og blød efterhånden som de fadlagrede noter kommer klarere frem.
Tekstur: Fløjlsblød.
Eftersmag: Dyb og rig smag med bløde noter af karamel og en unik fylde fra lagringen. Den er så god, at det er svært at beskrive!
Mikses Med: Den er bedst at nyde helt rent, når du skal have noget ekstra godt til ganen! Køl den blot let ned til 8-12 grader.