Beskrivelse
Hernö Sipping Gin 2018 – Ex. Laphroaig Cask
Leder du efter en sjælden gin? Så er HERNÖ SIPPING GIN 2018 EX. LAPHROAIG CASK nok det ultimative. Det er nemlig en vanvittig sjælden vintagegin, som blot er produceret i 787 eksemplarer – og den er for lææææængst udsolgt fra destilleriet. Vi har dog været heldige at sikre os et mindre antal flasker, som vi nu sælger til dedikerede ginnørder. Om den skal stå i samlingen, smages på eller måske endda gemmes som investering – det blander vi os ikke i. Men der er ingen tvivl om, at det er en flaske, som kun vil stige i værdi! Bestil din flaske i dag til 1500,- inklusiv levering. Og skulle du finde den billigere, så matcher vi naturligvis prisen!
Hernö er et af det mest prisvindende ginbrands i verden og de laver nogle helt fantastiske flasker. Og selvom de har opnået stor succes med deres faste ginsortiment, så fortsætter de med at lave små limiterede udgaver. Og de har blandt andet et projekt eller en serie, som de kalder HERNÖ SIPPING GIN. I samarbejde med andre spritiusproducenter laver de en fadlagret udgave af deres prisvindende Hernö Dry Gin. De laver kun et batch en gang hvert år – og de bliver altid revet væk.
Dette er HERNÖ SIPPING GIN 2018 også kalder SIPPING GIN 1.2 ex LAPHROAIG CASK. Den er lavet i samarbejde med skotke Laphroaig og naturligvis lagret på et af whiskyhusets fade. Laphroaig kommer fra Islay og er en røget whisky – og det kan naturligvis også smages på denne gin, som skulle have fået lidt kant og røg fra lagringen. De to første udgaver blev lagret i 21 dage – og det går vi ud fra også er tilfældet for deres SIPPING GIN 1.2
Der er kun lavet 787 flasker og hver flaske er naturligvis individuelt nummeret. Det er noget nær det ultimative samlerobjekt for en ægte ginnørd. Og vent endelig ikke for længe, hvis du gerne vil have denne gin stående i din samling!
Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter vintage gin på 45,3% alkohol.
Hernö Sipping Gin Laphroaig Cask Smagsnoter:
Da der kun er lavet 787 af denne vanvittigt sjældne gin. Og da den for længst er udsolgt fra destilleriet, så har vi valgt ikke at smage på denne gin. Vi vil hellere kunne gøre en ekstra ginnørd lykkelig. Det håber vi, at du vil have forståelse for.
Hernö Sipping Gin 2018 Botanicals:
Som nævnt er det destilleriets Swedish Excellence Gin, der ligger til grund for denne lagrede udgave. Derfor er det nautrligvis også de samme 8 botanicals, som er i den. Og de er naturligvis stadig 100% økologisk.
Ingredienslisten er som følger:
Tyttebær, Enebær, Korianderfrø, Mjødurt, Citronskal, Kassiabark, Sort Peber og Vanilje.