Beskrivelse
Hands On Small Batch Gin
Med mottoerne “mindre er mere” og “No Bullshit Added” er HANDS ON SMALL BATCH GIN et rigtig dejligt og velsmagende bekendtskab. Den er skabt af David Gölles, som var træt af at se gin lavet med massevis af ingredienser – som man faktisk ikke kunne smage. Derfor ville han lave en mere “reduceret”, hvor man kan smage alle botanicals. Han endte med en lækker gin lavet på blot 5 botanicals! Den kommer fra Steiermark i Østrig og den smager rigtig, rigtig godt! Bestil din flaske i dag til kun 365,- (Vi har fri fragt fra 400) Det er i øvrigt Danmarks laveste pris – og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen!
Der er flere tanker bag navnet HANDS ON GIN. For det første er den 100% lavet med håndkraft – og så indgår der selvfølgelig kun en håndfuld ingredienser. 5 Fingre – 5 Botanicals. Og så er vi i øvrigt helt vilde med flasken smukke og ret simple design. Det er bare en fed flaske på alle måder.
De 5 ingredienser er Enebær, Appelsinskal, Citrongræs, Korianderfrø og Sorte Ribs. intens og let, frugtig gin.
HANDS ON GIN bliver lavet på Gölles Destillerie, men det er skabt af sønnen i familieforetagendet David Gölles. Han har sammen med sin kæreste grundlagt spiritushuset Ruotkers, som altså arbejder meget tæt sammen med faderens firma, hvor de får lov til at låne kedler og andet udstyr. Udover denne lækre gin står Ruotkers også bag flere whiskyer og rom.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter small batch gin på 46,5% alkohol.
Hands On Gin Smagsnoter:
Farve: Klar.
Næse: Der er ret tydelige noter af enebær, samt en klar men dyb sødme fra solbærrene. Der er fin syre, hvor særligt citrongræsset giver en grøn friskhed, samt en let herbalitet.
Smag: Lidt samme indtryk, som næsen lægger op til. Men der er en urtet fylde, som dog virker ret mild. Det er meget velkomponere med enebær, citrongræs og solbær som dominerende smagsindtryk.
Tekstur: Lys og blød.
Eftersmag: Her giver enebærrene stadig en blød varme, mens solbærrene også kommer mere klart til udtryk. De giver en ret dyb sødme, som sammen med appelsinskal også giver en fin friskhed.
Mikses Med: Vi synes, at den er ret så dejlig sammen med Fever Tree Mediterranean eller Wild Botanical Tonic fra Imperdibile. Men du går heller ikke galt i byen, hvis du tager en klassisk Indian Tonic – eksempelvis Fever Tree Tonic. Vi synes dog også, at den spille 100% med den lette sødme, som Goldberg Tonic Water kan give den.
Botanicals:
Som nævnt indgår der ganske enkelt en håndfuld – altså 5 – ingredienser.
4 af dem er meget klassiske – Enebær, Appelsinskal, Citrongræs og Koriander.
“Stjernen” i denne gin må være den 5 og sidste ingredienser, som er Sorte Ribs (eller måske solbær? Vi er lidt i tvivl faktisk) – Men vi hælder til solbær. Faktum er i hvert fald, at bærrene giver en dejlig sødme.