Simple Gin 38%

Simple Gin 38%

278.00 kr.

Simple Dry Gin er lige præcis det den lovet at være – simpel. Ingen vilde historier, skøre botanicals eller andre salgstricks. Det er bare en klassisk og let syrlig dry gin med en fantastisk smag – helt simpelt. Den er fantastisk i en G&T med en skive citron. Nogle gange er simpelt bedst – særligt når prisen er så skarp som her!

Bestil din flaske i dag til kun 278,-

(Vi har fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

Simple Gin

Det her er faktisk en gin lige efter vores hjerte. SIMPLE GIN har nemlig kun fokus på én ting. At smage godt. IngenSimple Dry Gin kuriøse botanicals eller særlige historier. De vil bare lave en rigtig god og simpel gin. Og det har de virkelig formået. De har lavet en klassisk, velsmagende gin uden så meget hejs – som er perfekt at nyde med en god tonic og en skive citron.

Flasken fortæller egentlig meget fint historien om SIMPLE DRY GIN – den er utrolig ren og klassisk i udtrykket og på forsiden står der:” Seventy centilitres of gin made with the ingredients excellent gin is made from. That simple.”

SIMPLE GIN er lavet på 9 forskellige botanicals – alle ret klassiske i gin-henseende. 4 af dem destilleres separat mens resten vapour-destilleres ind i ginnen. En simpel opskrift, som giver en lækker gin.

Men… Vi er ærligt talt lidt forvirrede omkring, hvor denne gin egentlig bliver produceret henne. På flasken står der nemlig “product of Spain” – mens producentens hjemmeside skriver, at det er en italiensk gin. Lidt forvirrende – men faktum er heldigvis at SIMPLE GIN er rigtig god.

Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter gin på 38% alkohol.

Simple Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar

Næse: Let og elegant med masser af syrlige noter og kun lette strejf af enebær.

Smag: Fin og delikat. En mild krop med florale noter af hyldeblomst og salvie bliver langsomt overdøvet af tørre enebærnoter. De harmonerer dog dejligt med friske strejf af floral citrus.

Tekstur: Fin og blød.

Eftersmag: Mellemlang og ret mild. En fin og varm fylde fra enebær og fyrretræsnåle og en let varme fra alkoholen løftes af syrlige strejf af citrus.

Mikses Med: Miks den med en klassisk eller syrlig tonicvand – så er din lykke gjort. Vi anbefaler Fever Tree Tonic Water eller 1724 Tonic Water – garneret med en skive citron.

Simple Dry Gin Botanicals:

Der indgår 9 botanicals i denne gin – og de er alle relativt klassisk og simple. Det drejer sig om:

Enebær, Angelicarod, Korianderfrø, Hyldeblomst, Salvieblomster, Muskatnød, Citronskal, Fyrretræsnåle & Kardemommefrø.

En del af dem destilleres enkeltvist – det gælder: Enebær, Fyrretræsnåle og Citronskal. Den separate destillering lader dem træde klarere, friskere og tydeligere frem i ginnen, hvilket særligt citronskallen smukt viser i ginnens smag.

 

Menu