Peter in Florence Gin 0,5 L i gaveæske

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. Peter in Florence Gin 0,5 L i gaveæske

Peter in Florence Gin 0,5 L i gaveæske

389.00 kr.

Peter in Florence Gin er den første italienske gin, som kun bruger lokaltdyrkede råvarer. De 14 ingredienser giver derfor en autentisk toscansk London Dry Gin oplevelse. Særligt irrisrod og irrisblomst (som også er symbol for byen Firenze) er den mest fremtrædende botanical og den giver et floralt præg og en tør krop. Det er en fantastisk ginoplevelse, som tager dig tilbage til feriestemning i Toscana.

Bestil din flaske i dag til kun 389,-

(Fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Ikke på lager

Beskrivelse

Peter in Florence Gin 43% 0,5 Liter

Er du klar til en lokalt produceret, håndlavet gin fra Firenze? PETER IN FLORENCE GIN er den første gin, somPeter in Florence Gin 0,5 udelukkende er lavet på toscanske ingredienser. Og størstedelen af dem dyrker det lille destilleri selv eller køber det fra lokale bønder i området. Ginnen stjerne er irris – som både indgår som rod og med friske blomster.

PETER in FLORENCE GIN er en hyldest til Firenze og Toscana. Og da Irisblomsen er vartegn for Firenze og der dyrkes masser af iris rundt om byen, var det oplagt at gøre den til en fremtrædende ingrediens i ginnen. Der bruges både irisrod og så friske irisblomster til ginnen. Det giver først og fremmest dejlige florale noter til ginnen – og det sørger for at den får den særlige toscanske smag.

Udover Iris indgår der yderligere 12 ingredienser. Bland andet rosmarin og lavendel, som begge kommer fint frem i ginnen. Alle ingredienser udblødes i et hvededestillat før de vapour-destilleres på et 150 liters carterhead kobber-still. Derefter mødes det med toscansk kildevand indtil alkoholstyrken rammer behagelige 43%. Det hele laves selvfølgelig med håndkraft og kærlighed.

Visionen bag PETER IN FLORENCE er meget simpel. At lave en god og ærlig gin med de bedste toscanske råvarer. I netop dette område vokser alle de råvarer, som er nødvendige for at lave en rigtig London Dry Gin. Så skaberen af denne gin kunne ikke forstå at mange italienske destillerier valgte at importere frem for at bruge Italiens eget skatkammer. Derfor skabte han den første, ægte toscanske gin. Destilleret i Toscana og lavet på toscanske ingredienser.

Produktionen af PETER IN FLORENCE GIN foregår naturligvis i Toscana – i en lille bjergby udenfor Firenze, som hedder Pelago. Det lille enmandsdestilleri ligger idyllisk på en bjergskråning omgivet af vinranker og oliventræer. Det er en gammel toscansk landejendom, der er blevet ombygget til også at rumme et lille destilleri samt smagerum. Kedlerne i destilleriet er selvfølgelig også italiensk producerede. Omkring huset er Stefano Cicalese i gang med at opbygge sin egen urtehave, så ha fremover kan dyrke alle giningredienser selv. Han er allerede blevet selvforsynende med eksempelvis koriander og lavendel.

Til sidst vil jeg lige knytte et hurtigt ord til flasken. Den er nemlig helt fantastisk. Den fine buttede flaske er beklædt med et label af imiteret læder, som er syet sammen – igen med håndkraft. De flotte gyldne detalje, der er indgraveret i læderet giver flasken et eksklusivt og stilrent look.

Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter toscansk gin på 43% alkohol.

Peter in Florence Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar.

Næse: Meget fin og let. Den rummer tydelige florale og let sødlige noter men også klare toner af frisk og sprød enebær.

Smag: Først en ganske klassisk Dry Gin tørhed med gavmilde noter fra enebærren. Hurtigt kommer irrisen dog frem med en aromatisk og floral fylde, samt en fin sødme. Smagen er gavmild og intens. De blomstrede noter harmonerer godt med den aromatiske syrlighed fra bergamotte, citron og koriander.

Tekstur: Fin og klar.

Eftersmag: Smagen udvikler sig fint og er blevet varmere. Enebærren er blevet mere tør og fyldig og der kommer ligeledes en del herbale noter frem, som giver en fin fylde og krydrethed. Igen er rosmarinen ret markant med sin aromatiske, herbale fylde. Lette sød/syrlige strejf af citrus runder ginnen mildt af.

Mikses Med: Denne gin er så dejlig at bruge og den kan give en masse forskelligartede oplevelser. Du kan eksempelvis mikse den med Fever Tree Mediterranean Tonic for en velbalanceret og fyldig G&T eller med Thomas Henry Tonic for en mere frisk G&T. Til sidst vil jeg også anbefale at mikse med Gents Tonic, hvis du er ude efter at få ginnens florale noter til at træde frem.

Peter in Florence Botanicals:

Der indgår 14 ingredienser i denne gin og de er alle dyrket, høstet eller samlet i selve Toscana.

Den mest dominerende botanical i forhold til ginnens smag er Iris, som både indgår med roden og de friske blomster. Det giver først og fremmest fantastiske florale noter, men også en fin, tør fylde til ginnen.

De resterende 12 botanicals er:

Enebær, Korianderfrø, Kassiabark, Tørret Bermagotteskal, Kardemomme, Mandler, Hybenrose, Kvanrod, Rosmarin, Citronskal, Lavendel og Guineapeber.

Særligt lavendel og rosmarin synes vi træder dejligt og tydeligt frem i ginnen.

Menu