Nordic Spirits Lab Gin 41% – 0,5 Liter

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. Nordic Spirits Lab Gin 41% – 0,5 Liter

Nordic Spirits Lab Gin 41% – 0,5 Liter

189.00 kr.

Med Nordic Spirits Lab får du en unik gin, som kombinerer akvavit og gin. Det betyder at vi får en relativt urtet gin, som har en klar tone af akvavit, men som stadig er en gin. Det fungerer fantastisk godt og det kan give en virkelig dejlig G&T.

Bestil din flaske i dag til kun 189,- (Vi har fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Ikke på lager

Beskrivelse

Nordic Spirits Lab Gin

Fra et decideret ginlaboratorie får du her NORDIC SPIRITS LAB GIN, som er en nyfortolkning af gin lavet medNordic Spirits Lab Gin gin with Akvavit Botanicals botanicals, som vi ellers mest kender fra akvavittens verden. Det giver en både moderne og samtidig klassisk gin, som både kan drikkes rent og i en G&T. Dens forsøg på at kombinere akvavit og gin er utrolig vellykket og smagen er perfekt balanceret. Og så får du rigtig meget kvalitet for pengene her. Bestil din flaske i dag til kun 189,- (Fri fragt fra 400) Og vi matcher altid pris!

NORDIC SPIRITS LAB GIN x AKVAVIT er med egne ord en flaske lavet for first-adaptors. Altså dem der vil være på forkant med trendsene og prøve noget helt nyt. Og da akvavitten er ved at kigge frem på de mondæne cocktailbarer har de her valgt at kombinere det med gin.

Der indgår i alt 10 ingredienser som destilleres separat, hvorefter de 10 destillater blendes sammen. Det er krondild og kommenfrø, som udgør de særlige akvavitbotanicals og de gør virkelig også noget interessant og godt ved smagen. Og da flere af de andre ingredienser – eksempelvis mjødurt og fennikelfrø – både ses i gin og akvavit, er de med til at gøre kombinationen af gin og akvavit meget naturlig.

Folkene som står bag NORDIC SPIRITS LAB kommer fra Skandinavien og Storbritannien. Det er særligt udvalgt bartendere, kokke og sprituseksperter – bland andet er ejeren af den københavnske cocktailbar Gilt med i laboratoriet. Målet for folkene er at nyfortolke spiritusscenen og hele tiden være på forkant med nye trends.

Vi ved ikke præcis hvor selve destilleringen af NORDIC SPIRITS LAB GIN foregår – men det er heller ikke så vigtigt, når den smager så godt som den gør!

Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter gin destilleret med akvavitbotanicals på 41% alkohol.

Nordic Spirits Lab Smagsnoter:

Farve: Klar.

Næse: Frisk og nærmest “grøn” duft. Lys og frisk med en mild krydrethed.

Smag: Først dejlig lys, let og frisk og så bliver smagen hurtigt mere tør. Men det er ikke en klassisk granagtig tørhed, i stedet en mere krydret fylde med noter af lakrids og kommen. Der kommer også en aromatisk og nærmest parfumeret frisk, grøn smag, som er en smule urtet.

Tekstur: Lys og fin.

Eftersmag: Her kommer der først en lys sødme inden tørre og lidt krydrede noter kommer frem og giver en mere  kraftig eftersmag.

Mikses Med: Vi foretrækker den med klassiske og ikke alt for dominerende tonicvand. Derfor synes vi, at du skal prøve den med Fever Tree Indian Tonic eller Franklin & Sons Tonic – i begge tilfælde meget gerne med dild som garnish.

Nordic Spirits Lab Gin Botanicals:

Der indgår 10 botanicals i denne gin. Først og fremmest de mere klassiske giningredienser – Enebær, Citronskal, Angelikarod, Fennikelfrø, Appelsinblomst, Korianderfrø og Mjødurt

Der hvor ginnen virkelig skiller sig ud er med tilføjelsen af Kommenfrø og Krondild, som virkelig giver et twist og feel af akvavit.

Og til aller sidst indgår der en hemmelig ingrediens, som vi ikke har kunnet gætte endnu.

Menu