Mekong Gold Gin 41,3% – Seekers Spirits

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Lagret Gin / Reserve Gin / Aged Gin
  5. Mekong Gold Gin 41,3% – Seekers Spirits

Mekong Gold Gin 41,3% – Seekers Spirits

350.00 kr.

Her får du en luksuriøs, lagret gin fra Seekers Spirits i Cambodia. De har taget deres prisvindende og eksotiske Mekong Dry Gin og lagret på to slags træ – Amburana og Sugar Maple. Det giver en blød og rig gin med lækre noter af træ, vanilje, kanel og et strejf af kokos. Den er for vild og kan gøre noget helt særligt ved dine cocktails!

Bestil til kun 350,-

(Fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

Mekong Gold Gin

En god gin er endnu en gang blevet endnu bedre af kærlig behandling og lagring på træ! SEEKERS SPIRITS MEKONG GOLD GIN er baseret påMekong Gold Gin det cambodjanske destilleris prisvindende Mekong Dry Ginog så får den en fantastisk smag, karakter og farve fra lagring på Amburana og Sugar Maple. Resultatet er en gylden, luksuriøs gin med en kærlig fylde og lækre noter af egetræ, vanilje og kanel og strejf af kokos. Det er en gin, som kan noget helt fantastisk og unikt i cocktails – en fantastisk og luksuriøs ingrediens at have i sit barskab. Bestil din flaske i dag til kun 350,- (Fri fragt fra 400) Og vi giver dig altid prisgaranti på den!

SEEKERS SPIRITS MEKONG GOLD GIN er en luksuriøs lagret gin, hvor der er tænkt over alle detaljer. Lagringen sker på to slags træ – Amburana og Sugar Maple.

Amburana er en sydamerikansk træsort, som er kendt for at give noter af vanilje, kanel og krydderier.

Sugar Maple – som på danske hedder sukkerløn – er kendt for at give en blød sødme med toner af karamelliseret, mørk sirup.

Kombinationen af de to træsorter er en decideret genialitet. Det giver nemlig MEKONG GOLD GIN en utrolig blød fylde, hvor sødme og krydderier smelter harmonisk og smukt sammen.  Vi ved ikke, hvor længe og hvordan lagringen foregår – men vi er vilde med resultatet!

Basen for destilleriets fantastiske lagrede gin er deres prisvindende Mekong Dry Gin, som er lavet med unikke botanicals, der er håndplukket i Mekong-Deltaet. Det er en citruspræget og eksotisk gin med en lækker grøn tone. Og så er ginnen i øvrigt baseret på et destillat lavet på Kassava-rødder.

Produktionen foregår 100% med håndkraft på det lille craft distillery i Phnom Penh i Cambodia. Destilleriet er grundlagt af to expats, som har forelsket sig i Cambodia og nu – gennem gin – vil vise resten af verden hvor fantastisk Cambodia er!

Den smukke gin kommer desuden i en smuk flaske, som pynter i ethvert barskab.

Bemærk, at den smukke flaske indeholder 0,7 liter gylden gin på 41,3% alkohol. Vi har også Mekong Dry Gin og meget andet lækkert fra Seekers Spirits på lager til dig!

Seekers Spirits Mekong Gold Gin Smagsnoter:

Farve: Lys gylden.

Næse: Rig og blød duft, hvor ginnens friske og komplekse syre får selskab af bløde noter af egetræ og vanilje. Det er sødmefuldt og kærligt!

Smag: Ginnens friske syre og den særlige fylde fra Pandan og Palmefrø komplimenteres af de luksuriøse, bløde noter fra lagringen. Lækre noter af egetræ, vanilje og en mørk sødme giver en utrolig blød og fyldig krop.

Tekstur: Blød og kærligt rund.

Eftersmag: Her kommer ginnens krydrede noter mere frem hjulpet på vej at lækre noget fra Amburana-træet. I eftersmagen får vi også strejf af syre og et lækker eksotisk strejf af kokosnød. Unik og virkelig spændende gin!

Mikses Med: Du bør prøve at nyde den rent – det fortjener den. Men den er også fantastisk i cocktails – og du kan se destilleriets forslag her. Vi anbefaler den varmt i en Gold & Stormy med Ginger Ale.

Mekong Gold Gin Botanicals:

Selve ginnen er lavet på disse 13 ingrediens:

Pandan, Palmefrø, Grønne Appelsiner, Khmer Basilikum, Asiatisk Limeblade, Citrongræs, Pomelo, Jasmin, Galangal, Kassiabark, Korianderfrø, Angelikarod og Enebær.

Du kan læse mere om de mere eksotiske ingredienser nederst her.

Menu