Beskrivelse
Cascave Stormy Gin
Det kan blæse meget i den rå natur i Wales. Og det er storm og blæsevejr, der har inspireret til den lækre CASCAVE STORMY GIN. En gin, som er
designet til at give dig en smagsmæssig storm af lys citrus og varme krydderier. En superlækker gin, som virkelig imponerer med sin smag. Et indre stormvejr på den fede måde. Og så gør det ikke noget, at flasken ligner en million! Men den koster faktisk kun 400,- inkl. levering! Og finder du den billigere, så matcher vi prisen til dig!
CASCAVE STORMY GIN er på alle måder formet af den unikke, walisiske natur. Inspirationen starter i bjergkæden Brecon Beacons. I det regnfyldte Wales starter vandet på en unik rejse fra det først regner ned på det lille lands højeste tinder. Vandet løber ned i et hemmeligt system af vandløb og grotter, mineskakter og skjulte tunneller og undervejs gennemgår det en helt naturlig filtration – og undervejs opfanger det selve essensen af Wales.
Vandet – i hvert fald det, der bruges i denne gin – ender i Dan Yr Ogof-grotten. Det er en del af et 17-kilometer langt hulesystem. Og her – langt under jorden – samles vandet med håndkraft. Det mineralrige vand giver ginnen en unik blødhed og karakter!
Bag CASCAVE GIN står Julie og hendes to døtre Naomi og Heidi. Det er desværre stadig lidt et særsyn at se et ginprojekt med “kun” kvinder bag. Så dejligt at de tre seje kvinder har kombineret deres kærlighed for gin og for den smukke natur i Wales og kreeret en helt fantastisk gin!
Til sidst vil jeg lige gentage, hvor smuk flasken er! Den eksklusive label er nøje designet efter de naturlige mønstre, som pryder stenlagene i grotten, hvor vandet kommer fra. Det ser intet mindre end fantastisk ud!
Bemærk, at den smukke flaske indeholder 0,7 liter walisisk gin på 40% alkohol.
Cascave Stormy Gin Smagsnoter:
Farve: Krystalklar.
Næse: Ret klassisk. Sprøde enebær og masser af citrus. Vi får sødmefulde noter af appelsin, strejf af bær og en skarphed fra sorte peberkorn. Lækkert og indbydende!
Smag: Sprøde enebær og så virkelig gavmild citrus. Det er lyst og meget naturligt. Vi får en kompleks fylde, som giver en smuk bund til ginnen. Kroppen har en virkelig god fylde, samtidig med, at den er let og elegant.
Tekstur: Fin og lys.
Eftersmag: Igen ret klassisk. Vi får en god styrke fra både krydderier og enebær og stadig fine citrusnoter. Det er harmonisk og velbalanceret på en måde, som faktisk er svær at beskrive!
Mikses Med: Den kan både nyde med en god Indian Tonic eller en Mediterranean Tonic. Som garnish anbefaler vi din yndlings citrusfrugt – vores favorit er med pink grapefrugt.
Botanicals:
Vi kender ikke til den fulde liste, men destilleriet afslører disse ingredienser:
Enebær, Appelsin, Grapefugt, Citron, Lakridsrod, Solsikkerod og Lyserøde Peberkorn.





