Bareksten Botanical Gin 46% – 0,5 Liter

  1. Forside
  2. Shop
  3. Gin efter type
  4. Dry Gin
  5. Bareksten Botanical Gin 46% – 0,5 Liter

Bareksten Botanical Gin 46% – 0,5 Liter

325.00 kr.

Tjek lige denne lækre gin, som norske Stig Bareksten har fremtryllet på sit lille destilleri uden for Bergen. En botanisk gin lavet med 26 unikke ingredienser. En norsk karakter med floralitet, urter og strejf af bær. Et lille glas af Norge og en fantastisk gin!

Bestil til kun 325,-

(Fri fragt fra 400,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

På lager

Beskrivelse

Bareksten Botanical Gin

Lidt udenfor Bergen kommer den smukke og unikke BAREKSTEN BOTANICAL GIN til verden. Det sker på det lille Oss Craft Distillery. Det er mereBareksten Gin eller mindre end mands værk – nemlig destillatør, grundlægger og alting, Stig Barkesten. Han har skabt en fantastisk Botanical Gin, som virkelig har noget norsk karakter og så skriger den bare Bergen. Den er baseret på et destillat lavet på kartofler og så får den selskab af masser af unikke, nordiske ingredienser. En super lækker og meget norsk gin. Bestil din flaske i dag til kun 325,- (Fri fragt fra 400) Og finder du den billigere, så matcher vi prisen til dig!

BAREKSTEN BOTANICAL GIN lever på til sit navn – den er nemlig fyldt med spændende blomster, urter og botanicals. Den er lavet med hele 26 forskellige ingredienser – og 19 af dem er plukket, dyrket eller samlet i naturen omkring Bergen. Det er med til at give den et unikt, norsk præg. Men lad os starte helt fra starten – og tale kartofler…

Man kan næsten ikke sige Bergen uden at sige kartofler. Og man kan slet ikke sige Oss Craft Distillery eller Bareksten Gin uden at sige kartofler. Det er nemlig i den lille knold, at det hele starter. BAREKSTEN GIN er lavet på kartofler. Norske kartofler, som destilleriet selv forvandler til et destillat, som så kan blive til gin. Kartoffeldestillatet giver masser af fylde og karakter til ginnen og det spiller virkelig ind i den samlede smagsoplevelse.

Så skal vi ud i naturen omkring Bergen og samle ingredienser. Der indgår nemlig et væld af unikke, lokale ingredienser. Vi vil fremhæve tyttebær, blåbær, hvid- og rødkløver, kamille, hyldeblomst og lokale blomster. De giver – sammen med enebær og andre klassiske ingredienser – en helt unik gin. BAREKSTEN BOTANICAL GIN giver os en symfoni af grønne urter, floralitet og strejf af bær. Lækker, kompleks og helt sin egen.

Ginnen bliver som nævnt lavet af Stig Bareksten, som har valgt at give sit eget efternavn til ginnen. Stig er en ordenligt kleppert – en ægte norsk viking. Men han går til ginhåndværket med blidhed, akkuratesse og præcision. Samtidig får ginnen dog hans vildskab og styrke og karakter. Det er sku ret fedt, at han på den måde sætter sit præg på ginnen. Vi har faktisk mødt Stig Bareksten et par gange – en fin og flink fyr, som virkelig kan lave gin!

Han startede som bartender, så blev han selvlært destillatør og var blandt andet med til at udvikle Harahorn Gin – inden han i 2015 åbnede sig helt eget lille destilleri. Her bliver alt lavet fra bunden og Stig Bareksten har styr på alle trin af produktionen!

Flaskedesignet er vi vilde med. Elegant og stilrent – men samtidig gemmer det på nogle fine små overraskelse.

Bemærk, at den elegante flaske indeholder 0,5 liter norsk gin på 46% alkohol.

Bareksten Botanical Gin Smagsnoter:

Farve: Krystalklar.

Næse: Duften er ret intens, men samtidig aromatisk. Der er tydelige noter af enebær,  mild citrus og så en grøn, urtet toner. Vi fornemmer også floralitet og bær sødme og så en syrlig fylde fra kartoffeldestillatet.

Smag: Vi får en rigtig fin fylde. Først gavmilde noter af enebær, så en urtet, lidt skovbundsagtig fylde. Fine strejf af floralitet, citrus og antydningen af friske bær giver en elegant krop. Den er “tung”, men samtidig delikat. Mange fine smagsnuancer, som man skal give sig tid til at nyde og opdage.

Tekstur: Blød og nærmest cremet.

Eftersmag: Ret lang og så giver den os en ret elegant tørhed. Kombinationen af krydderier en mild floralitet og så dybe noter af skovbær. Det er ret genialt og meget flot balanceret.

Mikses Med: Brug en god indian tonic og giv den friske eller frosne blåbær eller tyttebær. Det ser godt ud og så får det en fin tone frem i din G&T.

Bareksten Gin Botanicals:

Der er hele 26 forskellige ingredienser i ginnen. Som nævnt er hele 19 af dem lokale fra Bergen-området. Vi har den fulde liste over botanicals, så du får den her:

Enebær, Korianderfrø, Angelikarod, Paradispeber, Kardemomme, Fennikel, Anis, Kommen, Kanel, Muskatblomme, Rosenrod, Orrisrod, Blåbær, Mynte, Rabarber, Limeskal, Citronskal, Appelsinskal, Lavendel, Kamille, Rødkløver, Hvidkløver, Tyttebær, Hyldeblomst, Arnica og Rosenblade.

Menu